Anmeldelser

Den anden animerede Olsen Banden-film synker til bunds i nostalgimisbrug og platte pruttejokes.

Manden bag Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill har begået en romantisk komedie med tidsrejser og en irriterende narcissistisk morale.

Filmen om to veninder, der får affærer med hinandens sønner, er utroværdig i spektakulær grad.

Disney tørkoger nye boller på gammel suppe med Flyvemaskiner, der skal sælge mere plastikbras til de utallige børn, der ikke kan få nok af Biler.

Paolo Sorrentinos nye film blev hyldet af kritikerne på Cannes – men Lars Bukdahl vil ikke se giraffen, og han vil slet ikke se den forsvinde!

Kreative oversættelser i underteksterne – fra grenguffer til bæbøf – er noget af det bedste ved opfølgeren til den veloplagte superhelte-satire Kick-Ass.

Første filmatisering af populær fantasy-serie har ikke format til at blive den nye Twilight.

En vigtig debat om det amerikanske skolesystem bliver syltet af en middelmådig instruktør og et overfladisk manuskript.

Stjernebesat tryllekunstnerfilm er ét stort, usandsynligt bluff.

Brad Pitts hår og skægstubbe sidder perfekt i hvert sekund af stort anlagt zombie-film, hvor undergangsinfernoet blot er en tom kulisse.

Terrence Malicks nye film bruger uendelig meget tid på al den udramatik, Hollywood fornuftigt jager forbi i montage-sekvenser. Det er Heidegger filmatiseret som en Campari-reklame – eller omvendt.

Ny Lasse Halmström-film om kvinde på flugt fra en grum fortid er mindre ophidsende end en episode af Alle vi børn i Bulderby.

Heller ikke med den banale science fiction-film After Earth kommer Den sjette sans-instruktøren M. Night Shyamalan tilbage på sporet.

To timer og 23 minutters nærmest uafbrudt brølende action, katastrofalt blottet for humor og den barnlige, blåøjede begejstring, der i sin tid gjorde Superman til en af historiens mest elskede superhelte.

De mest kontroversielle ting berøres ikke i overfladisk Zentropa-bog, der udstiller Peter Aalbæk Jensen som chefen fra Helvede.

Ny action-film med Mark Wahlberg er så moraliserende, at man til sidst ender med at holde med en korrupt og whisky-bællende Russell Crowe.