Anmeldelser

M. Night Shyamalan bevæger sig mod dumpekarakter, når personlighedsspaltning bliver ufrivilligt komisk. Men så skaber han et overrumplende sidste minut.

True crime-dokumentar kulegraver mysteriet om to tolvårige, der påvirket af et fantasivæsen nedslagter en veninde. Men hovedpersonerne mangler.

Ben Afflecks ambitiøse gangsterdrama virker langt og usammenhængende på trods af veldrejet action og en fortryllende Elle Fanning.

Fortsættelsen til svensk succeskomedie er hyggelig underholdning fyldt med onkelhumor, men nu har den gamle gut vist levet længe nok.

Lækker dokumentar slår til lyd for, at tøj kan være kunst, men filmen er desværre selv en overfladisk affære.

DR’s julekalender er indbydende, men forcerede replikker og en uklar problemstilling gør de første seks afsnit til en lunken fornøjelse.

Billy Bob Thornton er tilbage som storslem julemand i den forglemmelige Bad Santa 2, der ikke tilføjer noget nyt i forhold til sin forgænger.

Brad Pitt og Marion Cotillard er skønne at se på, men den spændende identitetshistorie drukner i overdramatiserende indfald.

Italiensk film har så travlt med at afdække sine karakterers hemmeligheder og løgne, at den ikke synes at ænse, hvor usympatiske de efterhånden fremstilles.

Ny tv-serie er en testosteronbombe, hvor drengerøvsstemning sammenflettes med et familiedrama, der ikke formår at overdøve macho-eksplosionen.

Visuelt imponerende og overbevisende krigsscener undermineres af en tynd morale og utroværdig hovedperson i Mel Gibsons nye krigsfilm.

Historien roder, men børnene er søde, og der er meget at se på i den anden film om familien Jul.

Action-thriller forsøger at forny genren, men fortaber sig i et alt for kompliceret plot.

HBO-dramedy med Sarah Jessica Parker er en skuffende kedsommelig skildring af en skilsmisse. Har vi nået et mætningspunkt med modne parforholdsdramaer?

Overrumplende lidelsesscener fra Dantes forlæg giver den tredje Dan Brown-film et visuelt pift, men mordgåderne i kunsten er stadigvæk lige tåbelige.

Portrætfilmen om hippiehelten Jacob Holdt er lige så rastløs som sin hovedperson og mangler det æstetiske greb, der kunne have gjort den til en stor dokumentar.